Jamen, det var jo en helt igennem fantastisk tur!

Men det er jo lidt sjovt....
Sidste år var øvelsen at blive samme sted i lang tid.
I år har vi gjort, som vi altid har gjort, og kørt rundt, men har savnet at være samme sted i længere tid.
 

Det, der gjorde mest indtryk var bjergene i El Chorro og Atlanterhavet ved Matalascañas.
Og så selvfølgelig - udenfor kategori, viste det sig - Castell de Ferro.

Stoppet i Benicassim var hele tiden bare ment som et pusterum fra motorvejen for os og hundene .
Dagene på Cabopino var absolut ok, men ikke et sted vi  brød os specielt meget om.
Vi er blevet bekræftet i, at "tivoli" pladserne ikke lige er os, så dem holder vi os nok fra i fremtiden.
En stille og rolig campingplads, uden "den typiske campist" og beliggende lige midt i naturen,
men gerne i gå afstand fra noget by, er meget mere os.

Vi er begge temmelig meget overvældede over hvor fedt det var at komme "hjem" til Castell de Ferro.
Altså - vi boede der 6 uger sidste år, så indfødte er vi ikke, men hvor var det dejligt,
at blive taget imødekommende imod, og med genkendende blikke.
Vi er blevet enige med os selv om, at det må være et lille-by-fænomen -
det kan ikke være Castell de Ferro, der alene er sådan.
Måske er det en ide til en fremtidig tur:
lang tid i en anden lille by - bare for at teste om det er på samme måde der.

Vi er også overbeviste om, at den snert af stress,
vi havde på de korte ophold i Benicassim og Cabopino,
i meget høj grad skyldtes hundene, og især Andy.
Vi var noget begrænsede i vores aktionsradius.
Hvis vi skulle ind til en by, skulle hundene være alene i bilen,
og det er selvfølgelig kun i et begrænset tidsrum.
På den anden side turde vi simpelthen ikke gå med alle tre hunde
ind på gågaden i "la ciudad grande" (den store by),
det ville ende med et mareridt for os alle.
Andy kræver jo lidt ekstra årvågenhed - og det vidste vi godt hjemmefra.
Før vi tog hjemmefra sagde vi, måske en smule barsk,
at vi enten kom hjem med en klogere hund - eller vi kom hjem med en død hund.
Vi kom heldigvis hjem med en meget klogere hund!
Andy har lært, at både vi mennesker og flokken som helhed passer på ham og kærer os om ham -
og han stoler på det.

Det har været en tur, hvor hundene har "bestemt" meget, men ikke for meget.
Vi mennesker har absolut haft vores tid - og vi har nydt den i fulde drag.
Allermest har vi nydt bare at være sammen uden klokkestrenge,
og at være i vores elskede solbeskinnede "tranquil" (afslappede) Spanien.
Vi har set mange fantastiske steder og scenarier, men ikke mindst har vi oplevet nogle områder,
hvor vi seriøst godt kunne overveje at slå os ned, ikke bare i nogle uger, men for altid.
 

Gad vide, hvad vi gør næste gang?
Det eneste, der er stensikkert er, at vi gør det igen - lige så snart vi har muligheden.
 

Tak til alle Jer, der trofast har fulgt med, sendt mails, sms'er og ringet til os -
det er fedt, at I er der!

.........Hva' øhhh ?? - skal vi lige pakke bilen??????