20. - 26. februar 2006
 

Det blæste stadig meget mandag og tirsdag - det var faktisk nærmest koldt.
Onsdag morgen havde vinden lagt sig - til gengæld kom der flere byger dagen igennem.

Det er lidt kedeligt, når solen ikke skinner, og vi mere eller mindre er nødt til
at være i bilen det meste af dagen. Der er jo ikke meget plads og vores gamle rygge bliver
trætte af den samme stol i lang tid, så vi håber på bedre vejr snart.
Men - vi får snakket og læst en masse, spillekortene er blevet støvet af og vi har genopdaget
"bare at være" - bare at sidde og kigge på og opleve verden, uden der behøver at stå en 17"
skærm foran en.

Denne fine fugl har vi set nogle gange.
Vi tror det er en spætteart - flot er den i alt fald.

Både Philana og Dagmar har vænnet sig til at være her, og der er kommet mere ro på.
Vi har kørt rå og ubarmhjertig træning og tålmodighedskrig på Philana,
så også hun er kommet lidt ned i tempo - nogle gange......
Dagmar er jo "bare" Dagmar. Stille og rolig og høflig.
Hun kender sin plads i flokken og brokker sig kun, når hun synes gåturene er for lange.

Nej, Philana er ikke blevet kørt over.
Hun fandt et helt lammeben på stranden og bar det hele vejen hjem med stolt løftet hoved og hale.
Hjemme mente hun det sikreste sted at nyde benet, måtte være under bilen.

Vi har fået brev hjemmefra - med en vintergæk.
Det er hyggeligt at høre nyt - og rart at vejret trods alt også går i den rigtige retning hjemme.
Vi har også fået mange mails fra venner og bekendte - og ikke mindst fra ungerne,
der bøvler med vores træpillefyr og pasning af hus, katte og høns hjemme.
Vi har brugt noget tid på at skrive - på spansk - til vores spanskhold hjemme.
Vi håber det blev bare nogenlunde forståeligt - og jo, vi brugte ordbogen mange gange.

En standard-størrelse piemiento rojo. Dem spiser vi mange af.
De er søde og sprøde - og saftige som en dansk sommeragurk.
Denne vejer knap 400 g. og koster kr. 7,50.

Vi er ved at være "indfødte"
Campingpladsejeren kom i dag med en pose med appelsiner og er par avocadoer.
Det er jo dejligt - så bærer de trods alt over med hundenes gøen,
og vores rodede hjørne af pladsen.

Vi går jo ikke ligefrem og leder efter andre danskere,
men vi hørte da nogen snakke dansk på strandpromenaden.
Vi følte os også lidt forfulgt, da vi en formiddag så fodspor fra en Ecco sko i sandet på stranden.
Der er egentlig en del turister her, årstiden og det hele taget i betragtning.
Vi ser rigtig mange autocampere med pensionistægtepar køre gennem byen.
Det er mest tyske og hollandske biler, men vi har jo så også set og hørt danskere -
gennemsnitligt en gang om ugen. Vi har dog ikke set nogen danske biler.
Vi tror at danskerne har lejet sig ind i en ferielejlighed i en af de "urbanizaciones", der er her omkring.
Området er spået en kæmpe prisstigning på boligområdet indenfor de næste 5 år,
især når motorvejen mellem Almería og Malaga bliver helt færdig.
Byggeaktiviteten er enorm. Der bygges på enhver lille plet, hvor der med bare nogenlunde rimelighed
kan blive plads til noget man kan kalde en lejlighed.
Måske vi lige skulle investere i et par udlejningsejendomme......

Nu kan vi se sne på sydsiden af bjergene ca. 1 km fra os.

Vi spiste ude onsdag - fik søtunge, som ingen af os før havde smagt.
Det bliver ikke sidste gang - rigtig god fisk.

Fredag kørte vi igen til Al Campo i Motril og købte stort ind.
På p-pladsen så vi for første gang en bil med danske nummerplader.
Vi fik købt os nogle rigtige kaffekopper i stedet for de plastik termokrus, vi ellers har brugt.
Og vi fik langt om længe et piskeris! Nu kan vi lave rigtig sovs!!
For første gang i vores liv købte vi en dvd film - hmm... faktisk hele 3.

Ellers nyder vi bare livet og hinanden. Vi synes bedre og bedre om byen og dens befolkning.
Vi er blevet taget utroligt godt imod alle vegne, selv om vi kommer og laver "rav i den"
Vi må stadig komme på fortovscaféen - selv om hundene har skræmt livet af både bar-ejer
og hans store datter ved pludseligt at gø højt og fare frem, når de er gået forbi os.
I supermarkedet kom en af ekspedienterne en dag og spurgte om ikke det var vores cykler udenfor -
det var det jo godt nok. Det viste sig at cyklerne var væltet og lå ud på den smalle vej.
Det er da flot service at finde os i butikken, så vi kan få dem ind til siden igen.
Tjeneren fra restauranten hilser, når vi møder ham på gaden osv osv osv.

Hvem sagde nørder?
Det er nu dejligt at være på lidt primitiv ferie
 - uden alle de tekniske vidundere vi ellers omgiver os med.
Og bare rolig - der er også både guitar og forstærker med i bilen.

Lørdag gik vi tur mellem de endeløse rækker af triste plastikdrivhuse.

Søndag startede med regnvejr, så vi sov længe.
Op ad dagen brød solen igennem og vi nåede 20 grader - herligt.
Der var stadig meget vind, så der var godt med skum på havet.

De lokale havde også opdaget det fine vejr - der var masser af mennesker på strandpromenaden.
Det gule skilt helt til venstre i billedet, er indgangen til campingpladsen.
Om aftenen begyndte det at regne igen.

Vores campingplads er et orgie af planter.
Her er blomstrende roser, mimoser, fresiaer, hyacinter, pengeblad og alle mulige andre skønne blomster.