Mandag d. 30-1-2006

Vi ligger stille og holder fri efter en "hård" weekend med musikerfest, Deep Purple koncert, DMF generalforsamling osv.
Vi ved godt, at det er i denne uge, vi skal afsted - og kan næsten ikke vente.
Kigger på huskelisterne, køber ind og småpakker lidt.
Tjekker vejrudsigter....

Tirsdag d. 31-1-2006

I dag har vi besluttet os for at trille til Sjælland og besøge vores forældre.
Rojalita får dermed også en sidste "er-alt-nu-i-orden" tur, og en tiltrængt opvarmning.
Tjekker vejrudsigter....

Onsdag d. 1-2-2006

Vi pakker! - og flytter lidt for en af ungerne, får ordnet de sidste praktiske ting med huset.
Cyklerne er med megen møje sat godt fast på cykelstativet - med presenning udover og det hele.
Vi mangler kun at pakke køleskabet, så er vi faktisk klar.
Tjekker vejrudsigter....
I morgen starter vi!
 

Torsdag d. 2-2-2006

Kl. 11.35 starter vi hjemmefra. Det er koldt!

Vi tanker op og lufter hunde på tanken ved Frøslev - og fryser.

Ned gennem Tyskland - Hamburg, Bremen, Osnabrück
(hvor vi et kort øjeblik overvejede at dreje fra til Ippenbüren, for at besøge
gigantmusikforretningen MusikProduktiv)
Videre ned over Köln og mod Trier og Saarbrücken.
Det har været koldt hele dagen. Vi har ikke udendørs termometer,
 og vi mødte ingen termometre langs vejen, så vi ved ikke hvor koldt det egentlig var,
men et godt bud lyder på minus 5-7-10 stykker - brrrrrrr!!
Det har småsneet flere gange, men ikke noget slemt - og vejene har været helt rene og pæne.
Efter Köln kom rimtågen og lagde sig flere steder som en tyk uigennemsigtig dyne over det hele.
For at det ikke skal være løgn begyndte det også at sne rigtigt lige inden Saarbrücken og den franske grænse.
Det trak tænder ud med både tommetyk tåge og sne.

Planen var at køre så langt som muligt for måske at komme ned til en smule varme inden vi skulle sove.
Det lykkedes ikke - vi nåede til ca. 65 km efter Nancy, kl. ca. 3.30.
Vi har kørt 1176 km - det er vist ok.

Efter en velfortjent Warsteiner Weissbier godnatøl, håbede vi at gasovnen kunne klare de lave temperaturer.

Fredag d. 3-2-2006

Jo, varmeovnen kunne godt klare minusgraderne - heldigvis!
Da vi vågnede viste det sig at vi havde sovet her:

Hundene var glade for at komme ud og få tisset af, men der var godt nok mange nye lugte her!
Det var stadig koldt, så vi fortsatte hastigt sydover.
Forbi Dijon, igennem Bourgogne og Beaujolais distrikterne til Lyon,
hvor Rhone floden nogle steder havde masser af grødis.

Vi prøvede - uden held - at huske, hvor det nu liiiiige var, at det plejede at blive varmere på tidligere ture.
Der er et eller andet magisk sted syd for Lyon, hvor det "altid" pludselig bliver varmt.
Ok, vi har aldrig rejst i bil om vinteren før, men derfor kan "stedet" jo godt være der alligevel.

Vi skulle syd for Nimes - dvs. helt tæt ud til Middelhavet før det lettede
og der blev lidt varmere, men så var vi også for alvor is og kulde kvit!
Nu var der pludselig ca. 8-10 grader og grønt græs - fedt!

Vi besluttede os for at fortsætte over bakketoppen - over Pyrenæerne, så vi kunne overnatte i Spanien.
Her endte vi på rastepladsen La Emporda ved Figueres, som vi kender alt for godt fra en tidligere tur,
hvor vi blev lettet for alle vores Visa og kreditkort på selvsamme rasteplads.

Nye spanske regler ulovliggør salg og nydelse af alkoholiske drikke mellem kl. 23 og 08,
så automaten ville ikke med en San Miguel og godnatøllen blev til en kop kamillete
- det er nu heller ikke så ringe.
843 km. blev det til i dag.

Lørdag d. 4-2-2006

Vi blev ikke bestjålet i løbet af natten denne gang!
Men vi fandt ud af, at ud over at være rasteplads for solhungrende nordboere, er La Emporda også busstoppested
for europæiske indvandrere på vej hjem til Marokko og Algeriet.
Der er simpelthen rutebusser mellem fx. Italien og Marokko - og de stopper alle her og skifter bus eller chauffør.

Vi spiste morgenmad, og luftede hunde på et stort grønt område med kæmpe sten og picnicborde.
Græsset duftede frisk og grønt - det var jo helt uvant for en vintertræt dansker.
Anette kommanderede et "spring" - og straks sad begge hunde oppe på bordet.
En ting, der skulle vise sig at være vanedannede -
hundene hoppede begejstrede op på ethvert bord vi kom i nærheden af.

Vi vidste godt, at vi ikke kunne nå de sidste ca. 900 km på en dag,
når vi også skulle ankomme indenfor campingpladsens åbningstid, så vi valgte at tage den med  lidt ro.
Igennem de store udfletninger omkring Barcelona - uden at køre forkert, ned til Tarragona,
hvor vi ville forsøge at finde en Carrefour - Spaniens svar på Bilka.
Det lykkedes også, men her kørte vi til gengæld lidt forkert.
Nå, ikke noget vildt, og vi fik købt ind, men valgte vanen tro
og i gode gamle Murphy's ånd den suverænt langsomste kassekø.
Det tog en evighed - og alle de foranstående havde fyldt indkøbsvognene som om,
der stod en større hungersnød for døren i løbet af weekenden.
Vi kom dog igemmen og hundene havde overlevet at være alene i bilen en times tid.
Det var ikke lige stedet at lufte hunde, så videre til første rasteplads på motorvejen.

I Carrefour ledte vi efter ben til hundene, men fandt ikke rigtig noget til den rigtige pris.
Det nærmeste vi kom var noget kanin (som smager glimrende) - og som også faldt i smag hos hundene.
Fra fodring til billedet er taget er der gået ca. 1 minut - og kaninlåret er væk:-)

Videre sydover mod Valencia.
Fra 100 km før Valencia til 200 km syd for er det endeløse
appelsin-, mandarin- og citronmarker, så lang øjet rækker.
Vi beslutter os for at overnatte på en rasteplads, som viser sig at være under ombygning,
så vi nøjes med at lave spise og så hurtigt videre til den næste.

Vi har endnu ikke været inde på et cafeteria eller restaurant, men lavet alt vores mad selv i bilen.
Det er nu temmelig rart at have gasblus, vand og varme med sig.

Vi lander ved Benidorm - i tidligere tider feriestedet over alle feriesteder.
Vi har gjort stop i Benidorm på en tidligere tur - mest af hensyn til vores "nightlife-hungrende" teenagedatter,
som var med dengang - så denne gang sprang vi hurtigt over og blev på motorvejen.
I dag blev det til sølle 662 km - vi er vist ved at blive sløve:-)

Søndag d. 5-2-2006

I dag skulle vi bare nå de sidste 425 km, så det burde ikke volde problemer.
Det gjorde det heller ikke. Vi kom nemt og smertefrit forbi Alicante, Elche, Murcia og Almería.

Efter Almería sluttede motorvejen, og vi trillede videre ad en glimrende landevej
flankeret af plastik drivhuse, så langt øjet rakte.
Det er her de grøntsager vi køber hjemme i Danmark dyrkes - af daglejere ansat under
nærmest slavelignende forhold. Det er også her, at selvmordsraten er højest i Spanien.

Vi fandt "vores" by - Castell de Ferro, trillede tværs igennem byen, der lignede det vi havde set på billeder.
Campingpladsen "Huerta Romero" (Den romerske køkkenhave) er en hel botanisk have.
Der er planter, buske, træer, kaktusser og palmer i alle afskygninger.
De fleste har et skilt på med latinsk navn og oprindelse.
Lige overfor vores plads er der hønsegård og indhegning til pladsens æsel.

Her er et citrontræ - som vores egen citron hjemme lige skal tage lidt ved lære af.

Vi fik pakket bilen ud, lavet kaffe osv.
Nu nyder vi at man kan sidde ude med bare arme - det føles som en maj dag i Danmark.
Dog er der køligt, når solen går ned omkring kl. 19, men ikke mere end at det kan klares med en trøje.