20 - 26. marts 2006

Så blev det sandhedens time - vi skal hjem.
Markisen, gulvtæppet osv. blev pakket sammen - lige før det begyndte at regne igen.
Vi var oppe allerede kl. 7 midt om natten, så der var afgang kl. 10.15.

De første timer gik fint.
I Andalucía er motorvejen meget dårlig, så vi rystede os frem, indtil vi kørte
ind i Murcía provinsen, hvor der er lidt flere penge at gøre godt med, så her var vejen bedre.
Videre mod Valencia med Anette ved rattet. På en tidligere tur kørte Søren vores lejede 6 personers
autocamper tværs gennem Valencias bymidte - med temmelig mange grå hår som resultat, så vi jokede
med om vi ikke bare skulle køre gennem byen.
Vi blev nu på motorvejen, hvor trafikken pludselig nærmest gik i stå.
Det blev til 11 km på 3½ time og ifølge lystavlerne manglede vi stadig 9 km kø, så vi kørte fra og ind mod byen.
Søren overtog rattet og kørte gennem 5 sporede rundkørsler,
hvor man snart skulle ligge til højre og snart til venstre for at komme den rigtige vej.
I stedet for at komme tværs gennem byen lykkedes det os tilfældigvis at finde en ringvej
og komme tilbage på motorvejen efter køen.
Vi fortsatte til kl. 2.30 og overnattede på en rasteplads nær Girona, ca. 100 km nord for Barcelona.

Op igen tirsdag kl. 7.30 og ind i Girona, hvor vi mødtes et par timer med nogle gamle bekendte.

Huse i alle farver i Girona - her fra en bro over Rio Onyar

Den gamle idylliske bydel i Girona

Bagefter videre mod Pyrenæerne og den franske grænse.
På nordsiden af Pyrenæerne blev det hurtigt lidt koldere - og det blev det ved med.
Oven i købet regnede det, så der stod blank vand på motorvejen og det var tåget. Vi var glade for vores nye dæk.
Vi overnattede ved Bourg en Bresse - 75 km nord for Lyon.
Vi var der allerede kl. 21.30 og gik tidligt i seng.
Der var alligevel for langt til at køre hjem i et stræk dagen efter, så vi kunne lige så godt tage den lidt med ro.

Onsdag nåede vi til Tyskland og spiste "schnitzel mit pommes" - det skal man!
Bilen er en lidt tørstig dame, så vi besøgte en del benzintanke.
Hver gang vi steg ud af bilen var det blevet koldere og koldere, så vi var tæt på bare at vende om og køre tilbage til solen.
Vi kom forbi Frankfurt, som er lidt langt hjemmefra, men på den anden side skal man jo bare lige over Kasselbakkerne,
så er man i Hannover som næsten er hjemme.
Jo, vi endte med at køre over 1400 km og var hjemme kl. 03.

Og hvad er det første man gør, når man ikke har været hjemme i 7 uger???
Man tænder for computeren - og drikker den sidste Kronenbourg.
Franskmændene burde holde sig til vin - at de laver øl er en misforståelse.

Resten af ugen gik med at pakke bilen ud, vaske tøj og kæmpe os igennem mængderne af post og mails.
.......og drømme lidt om sol og varme.