Hvem - hvad - hvor - hvorfor og hvordan


Hvem:



Anette - 50 år - med fuldtidsarbejde i et markedsførende mediehus, og sanger i duo'en Flying Hotdogs.
Søren - 43 år - hjemmegående husfar / praktisk gris, og guitarist i Flying Hotdogs.
www.flyinghotdogs.dk



Dagmar - 6 år - Schapendoes tæve (hollandsk avl af PON) - en stille og rolig dame.

Philana - knap 2 år -  PON tæve (polsk lavlands hyrdehund) - med hang til "gang i den"
www.philana.dk

"Rojalita" - Citroen Jumper autocamper fra 1994. Med markise og sidestykker til samme.
I alt har vi vel ca. 5 m2 at boltre os på.


Hvorfor:

Formålet med turen er først og fremmest at stresse af, komme væk fra den danske vinter,
der ind imellem er grum ved vores "aldrende" kroppe.
Vi vil også prøve at finde jobmuligheder for os som musikere, så vi til næste år kan tage herned "on tour"
Og sidst, men absolut ikke mindst skal vi prøve at finde ud af,
om Andalucía virkelig er det sted vi vil tilbringe resten af vores liv.

At det lige præcis skal være i Andalucía, skyldes en gammel passion for Spanien og Andalucía i særdeleshed.
Vi har siden 1994 været i Spanien mindst en gang om året - i forskellige områder og på forskellige årstider.

 

 


Hvor:

Vi har udset os en lille kystby - Castell de Ferro.
Der er en campingplads, der har vinteråbent og byen ser vældig hyggelig ud på billeder.
Den ligger på Costa Tropical - Granada provinsens ca. 65 km kyst, som udmærker sig ved at have subtropisk klima.
Her kan man finde bananpalmer som vejtræer osv.