MADRID, JUNI 2008
På vores camperture har vi flere gange
kørt forbi og udenom Madrid.
En enkelt gang har vi forvildet os tværs gennem den store by ved
midnatstid.
Vi har længe haft lyst til at besøge byen, men har også hele tiden ment,
at det skulle være uden hunde og uden camperen.
I efteråret 2007 så vi, at Ryanair
åbnede en rute fra Billund til Madrid - det gjorde jo tingene noget
nemmere.
I foråret 2008 gjorde omstændighederne, at vi pludselig havde mulighed -
og brug for - for at rejse, når vi ville,
og da Ryanair havde tilbud på Madrid, så vi kunne flyve ud og hjem for i
alt kr. 124,- - så slog vi til!
Vi vidste ikke noget særligt om Madrid
på forhånd.
Vi havde hørt om Prado museet, og set billeder af nogle pladser og
bygninger i vores spanskbog, that's it.
Der var med andre ord ikke de store forventninger, og så kan man jo kun
blive positivt overrasket.
Vi landede i Madrids Barajas lufthavn
onsdag aften ved midnat, og vi havde ikke booket hotel i forvejen.
Vi tror på, at det er nemmere at finde noget godt og billigt, når man
står der, end det er på nettet hjemmefra.
Vi rejste kun med håndbagage, så det var bare gennem lufthavnen til
metrostationen og så mod centrum.
Barajas lufthavnen er stor - vi gik en halv dagsmarch før vi nåede
metroen.
Hjemmefra havde vi studeret by- og metrokort en smule, så vi vidste, at
centrum er Puerta del Sol, så det var målet.
Det ville kræve 3 omstigninger, og det gad vi ikke rigtigt,
så vi stod af på Tribunal stationen, der ligger i nogenlunde gå afstand
af centrum.
Vores indbyggede brevdue-gen var lidt forvirret, så vi gik selvfølgelig
i den forkerte retning,
indtil Søren tog sig sammen til at lufte spanskkundskaberne, og spørge
en mand om vej.
Vi kom på ret kurs og fandt hurtigt ud af, at vi med vanlig sikkerhed
havde valgt det lidt mere tvivlsomme kvarter.
Vi blev tilbudt både det ene og det andet af "bevidsthedsudvidende
substanser" af forbipasserende,
men kom igennem uden ubehageligheder.
Gennem små hyggelige og smalle gader nåede vi til Gran Via - en af de
store hovedveje gennem byen.
Herfra var der kun ganske kort til Puerta del Sol, hvor der angiveligt
skulle være mange hoteller og de billigere hostales.
Vi gik ned ad Madrids svar på Colbjørnsens Gade, forbi "Copenhagen Sex
Shop"
og adskillige kvinder, der så ud som om de kunne købes på timebasis.
Og vi nåede Puerta del Sol, uden mén, men også uden at finde de mange
overnatningsmuligheder.
Vi vadede rundt et stykke tid, og gik til sidst ind på et hotel, der så
dyrt ud,
"men hvis det bare var for en enkelt overnatning, så gik det jo nok."
Den flinke natportier havde desværre ingen ledige værelser, men da
hotellet var en del af en kæde,
ringede han lige rundt og fandt et andet hotel i nærheden, som havde
plads til os.
Med bykort i hånden gik vi derhen - og fandt en undrende portier, der
ikke havde ledige værelser
og ikke havde hørt om at, den første portier skulle havde ringet.
Nuværende portier ringede til første portier, og fandt ud af, at der var
en misforståelse,
så vi skulle hen til tredje portier liiiige på den anden side af gaden.
Det kom vi så, og dér var der bid!
De havde både et ledigt værelse og havde snakket i telefon med første
portier.
Det var vi glade for - klokken var omkring 02, og vi var ved at være
lidt trætte.
Efter en kort, men god, nats søvn stod
vi op og beredte os på at jagte hotelværelse.
Vi skulle have noget morgenkaffe, så store mængder café con leche blev
indtaget på en cafe på Calle de Alcalá.

Her er gråspurvene så menneskevante, at
de sidder på bordene og spiser krummer.
Vi fandt ud af, at Madrid består af
pladser og et et par veje, og en plads og et par veje....
Vi gik på den modsatte side af Puerta del Sol og ned ad en tilfældig
vej, og endte på en plads.
Derfra gik vi ned ad en vej og endte på en plads.
Det var Plaza de Tirso de Molina, og der fandt vi hostal Montaloya, som
vi gik ind på.
I modsætning til mange af de andre hostales vi havde set, havde
Montaloya indgang i gadeplan
- ikke noget med at skulle ringe på ved en gadedør og så blive lukket
ind for at gå op på 5 etage, hvor skiltet sagde, at der var et hostal.
Det her virkede lidt mere troværdigt for os tryghedshungrende bordel- og
narkokvarters vandrende gamle nisser.
Og de havde plads til os - ikke til de
6 overnatninger vi havde håbet på, men kun i to nætter.
Det var så ok, vi skulle bruge et sted at bo - prisen var ok, og
omgivelserne så også ok ud, så vi slog til.

Vi bor nu lige overfor en metrostation
med rigtig mange mennesker på vej til og fra hele tiden....

Vi bor lige ovenover gadedøren - og
nærmeste nabo er en bar!
Der tilbragte vi laaang tid med at kigge på mennesker, drikke kaffe og
øl, spise tapas og se EM fodbold.
Som skrevet tidligere vidste vi ikke
noget om Madrid, så ville vi bare udforske fra, hvor vi nu kom til at
bo.
Den ene dag går vi i den ene retning og den næste dag går vi i den anden
retning.
Og det gjorde vi så.
Vi startede med at gå til højre da vi kom ud fra hostalet, gik et par
gader fremad og kom til en plads, hvor vi fandt fandt en bar.
Her spiste vi morgenmad - bocadillo con jamon (et flækket flute med
serrano skinke) og churros (søde og fedtede butterdejsstænger)
og selvfølgelig café con leche (kaffe med varm mælk)
Vi var sent ude i forhold til madrilenerne - de spiser en hurtig skive
brød med olivenolie hjemme og tidligt om morgenen.
Ved 10 - 11 tiden går de på bar og drikker kaffe med en bocadillo,
churros eller lignende.
Efter morgenmaden fandt vi en ny
plads....denne gang Plaza Mayor, som slås med Puerta del Sol om at være
byens centrum.

Det var her at rettergangene i den
spanske inkvisition fandt sted for nogle hundrede år siden.
I dag er der dog ganske fredeligt og ingen halshugninger eller noget
ubehageligt
- der er mest barer og restauranter, og i søjlegangene forneden ligger
der gamle hatteforretninger.

En fin fin plads, men nok også det
dyreste og mest turistede vi oplevede i Madrid.
Derefter dulrede vi bare rundt og
bevægede os en smule udenfor bymidten, uden egentlig at vide hvor vi var.
Vi kom tilbage igen, da vi landede på en bred vej, der hed noget med
Atocha.
Vi vidste, at hovedbanegården i Madrid hedder Atocha (det var der, der
var et grimt terrorangreb for nogle år siden)
og vi gik i den rigtige retning mod banegården.

Atocha banegården er flot udefra, og
den skulle også være ret spektakulær indenfor.
Det så vi dog ikke, men fortsatte til Retiro parken, der ligger bagved
banegården.

I Retiro parken er der brede alléer...

blomster og springvand...

og en kunstig sø med robåde, arkade,
iskiosker og alt det, der gør parken til Madrids grønne åndehul.
Og så var vi trætte og begav os hjem mod hostallet.
Fredag var det så tid til at gå i den
anden retning.
Det var så lige med det lille twist, at vi samtidig med, at vi skulle se
Madrid,
også skulle holde udkig efter et muligt sted at bo, fra lørdag og frem.
Vi så også et par steder, der kunne være gode muligheder, men først og
fremmest var vi på vej mod kongeslottet, Palacio Reial.

Det var jo flot og fantastisk.
Man kunne komme indenfor og se gemakkerne mod betaling, men det gad vi
ikke.
I stedet gik vi videre langs slottets mur og så et seks-spand, der
tilsyneladende lige havde været ude på tur.

Flotte heste!
Vi så også et par biler med unge betydningsfuldt udseende mennesker, der
blev lukket gennem den massive politiafspærring,
så vi var lige ved at tro, at Juan Carlos holdt fest for Frede og Mary.
Efter kongeslottet, og med udsigt fra
balkonerne lå der en lille park.

Fra vejen og formentlig også fra
balkonerne, så det ret fantastisk ud.
Små labyrinter af hække, springvand og flot klippede buske,
men da vi først stod i det kunne vi ikke se alle de fancy mønstre og
linier i beplantningen,
så vi gik bare en hurtig tur igennem til den anden side.
Der viste det sig så, at vi nu var ved
Edificío de España med statuen af spaniens store digter Cervantes foran.

Edificío España er en af Francotidens
store arkitektoniske rædsler.

Foran står statuen af Cervantes berømte
figurer Don Quixote på hesten Rosinante og væbneren Pedro på sit æsel.
Derefter var vi en tur hjemme på
hostallet til en eftermiddags morfar
- det er nu godt efter nogle timers vandring rundt i storbyen.
Og den søde portier modtog os med et "vil I gerne blive her længere?"
De havde fået et afbud, så nu var der plads til os helt frem til onsdag,
hvor vi skal hjem igen - fedt!
Vi bliver bare her - ikke noget med at fumle rundt efter et nyt sted at
bo.
Vi har et fint værelse med en fin plaza udenfor vinduet, og en fin bar
som nabo - vi bliver her.
Det var også Anettes fødselsdag -
cumpleaños feliz
- så vi var på "fin" turistrestaurant lige ved Plaza Mayor og fik en
"fin" turistmenu til den fyrstelige sum af 10 Euro pr. snude.
Ikke noget fancy, men god fin mad - og det var billigt:-)
Nu havde vi egentligt set de fleste
"must see" ting i Madrid,
så nu kunne vi koncentrere os om at kigge på mennesker og ellers
udforske som det passede os.
Lørdag gik vi bare rundt på må og få og
kiggede.
På uforklarlig vis var vi pludselig ved Tribunal metrostationen, hvor vi
startede onsdag nat.
Nu havde butikkerne åbent, og det viste sig, at det var et glimrende
kvarter at shoppe tøj i.
Anette fandt mere nyt tøj lørdag eftermiddag end hele sidste år
- og var senere nødt til at smide et par gamle bluser ud for at have
plads til alt det nye i håndbagagen.

Vi kom gennem en gade med masser af
graffitimalerier som ham her.

Og vi så "Bedstemors Bar" - abuela
betyder bedstemor.
Der burde vi jo have været inde, men det nåede vi ikke.
Om aftenen var vi på restaurant med
levende musik.
En spansk SSI'er med noget der lignede et Casio keyboard, men han var nu
flink og spillede helt ok.
Flere af de lokale lånte gæstemikrofonen og sang hjemlandets vemodige
sange.
Vi fik at vide at en af dem til daglig sang på Madrids opera,
og godt opmuntret af nogle San Miguel fik vi en snak med både musiker,
tjenere og gæster.
Søndag startede vi lidt sent.....
Og opdagede, at Madrids berømte loppemarked "El rastro" faktisk lå lige
om hjørnet.
Der måtte vi hen og kigge.

Det var stort og lidt uoverskueligt,
men spændende at se.
Vi er sikre på, at man kunne gøre gode forretninger her - hvis man lige
stod og manglede noget.
På vejen videre gennem kæmpebyen kom vi ad en anden vej til kongeslotte
- og begyndt at fatte en smule af geografien, øst og vest gælder også
her..

På mange af gågaderne var der
gademusikanter.
Disse 5 herrer spillede Vivaldis "De 4 årstider"
- uden at lade Karajan og Wiener Philharmonikerne ret meget tilbage.

Vi fik også taget et billede af Madrids
vartegn - "El madroño y el oso"
- jordbærtræet og bjørnen.
Vi har undret os over det der jordbærtræ......
Jordbær gror da nede ved jorden...hvis de der røde nogen er oppe i
træerne, så hedder de kirsebær i vores bog.
Men sådan er der jo så meget vi ikke ved en hujende hat om.
Mandag skulle vi på Prado museet.
Det verdensberømte museum med kendte værker af alle de store spanske
malere.
Vi kom også derhen - kun for at finde ud af, at der var lukket om
mandagen.
Nå, så gik vi bare i botanisk have, der lå lige overfor i stedet.

Blandt mange spændende planter så vi
fx. "kæmpe purløg" - det var det nu ikke, men det ligner da meget godt.
På vej hjemover begyndte det at regne - meget, så vi søgte ly på en bar,
men undgik ikke en kraftig byge på vej hjem.

Plaza de Tirso de Molina i øsende
regnvejr
- set fra vores hotelværelse, og efter vi havde fået tørt tøj på.
Tirsdag gik vi igen på Prado museet og
fik set rigtig mange rigtig flotte malerier.
Vi spiste frokost på en fortovsrestaurant,
hvor et hold bygningsarbejdere underholdt med at skulle læsse stillads
på en lastbil.
De spærrede den smalle gade, politiet kom og parlamenterede længe, før
de jog arbejderne væk.
De kom dog hurtigt tilbage og løftede lige det sidste ud over et par
parkerede biler og op på lastbilen.
Imens fik vi glimrende mad til næsten ingen penge - og vandrede meget
mætte og tilfredse videre.
Aftenen blev brugt på at pakke sammen og planlægge morgendagens rute til
lufthavnen og hjem igen.
Og onsdag gik så med at tage metroen
til lufthavnen og fordrive et par timer der,
inden Ryanair bragte os tilbage til Billund, hvor bilen ventede på at
køre os helt hjem.
En god, fin tur til en del af Spanien
som vi ikke havde oplevet.
Absolut en spænende by, som vi gerne besøger igen om et par år eller
tre.
Vi tror, der er meget mere i Madrid end vi så
- man skal bare vide lidt mere om, hvad det er man vil, og hvor man
finder det.
|